plejefamilier-tvangsfjernelser

Jeg har i tidernes morgen været frivilligt anbragt i plejefamilie, dog efter noget tid blev det ændret til en tvangsfjernelse, da kommunen mente det var det bedste.
Derudover var det os det bedste at man stoppede sammenkomster, med os søskende fordi de mente vi blev forvirrede.

Efter hvad jeg ved fik min plejefamilie 18.000 kr for at passe mig, jeg fik sjældent nyt tøj, jeg kom aldrig med på ferie, det eneste slags ferie jeg var med på, var andre familier, som var et sted i Danmark.
Jeg fik ikke nogen lomme penge ud over en periode, og fordi jeg havde taget nogen penge fra min sparegris, mente plejefaren jeg havde stjålet pengene, når det nu var mine egne.

Derfor ophørte min lommepenge ordningt, som hed en 10er om ugen, de lavde ikke engang en opsparing til mig, jeg fik heller ikke hjælp til lektier, jeg fik lov til at passe mig selv på mit værelse.
Jeg fik ingen eksamen pga dette, da plejefamilien skulle skilles, jeg fik ikke noget at vide, men ved hjælp fra en klassekamerart, fandt jeg ud af vores hus var sat til salg.

Normalt som jeg husker det dengang, skulle man være i denne familie man blev anbragt til man var 18, ret mig hvis jeg tager fejl, jeg valgte dog på et tidspunkt at stikke af derfra,
fordi jeg fandt det som at det var tortur for mig, at jeg skulle opdrage på mig selv, at der ingen der hjalp mig med at komme videre i livet, herunder skolegang.

Vi søskende blev anbragt forskellige byer på sjælland, som gjorde at ikke alle var tæt på hinanden.

Den konsekvens har kostede os dyrt i dag, fordi vi netop ingen kontakt har til hinanden i dag, jeg har prøvede mit, og sagt til mig selv den energi har jeg ikke overskud til.
Hvis ingen af de andre vil prøve ihærdigt nok kan jeg heller ikke bruge det til noget selv. Det er de tanker man for når man har været splittede hele livet.

Sådan føles det om ikke andet for mig.

Jeg er da stadig glad for jeg ikke har voksede op hos mine forældre som var skilt, for de var begge 2 alkoholikere.

Vores far var altid nærig med maden, det var det som gjorde vi ikke fik nok mad da vi boede hjemme, alkol har jo desværre med at være det vigtigeste, for nogle alkoholikere,
for synes i det her sammenhæng kan jeg ikke sige hvordan alle alkoholikere har det, eller hvor mange % der har det.

Måske har jeg haft en bedre barndom en mange andre, som har været tvangsfjernet, os selvom jeg blevet mobbet hele min skolegang.
mobningen har måske nok været delvist selvforskyldt uden at havde tænkt for meget over det.
Allgievel følger det en resten af livet.

Det gjorde os jeg havde ganske få jeg følte jeg kunne snakke med, som sikkert har været med til at gøre mig til en enespænder i dag, det har jeg på ingen måder problemer med.

Personen som var min plejefar der efter mit synspunkt, ikke kunne finde ud af at have et plejebarn burde ikke selv have lov til at komme i nærheden af børn.
Dette mener jeg da jeg føler jeg har skulle opdrage mig selv ud fra den måde jeg har oplevde at skulle være barn på.
For mig var jeg aldrig barn da jeg følte jeg hele tiden skulle sætte grænser for mig selv.

Jeg synes i øvrigt det nærigt og købe båd, som man ikke må komme med til spanien i, ikke en eneste ferie har jeg være med på. De tænkte kun på pengene da de passede mig.

Det resulterede os i at i min opvækst hos plejefamilie gjorde, at jeg løj over for dem om alt muligt, hvad jeg nu kunne finde på. Hvorfor ved jeg ikke,
men tænker det har noget at gøre med ikke at blive set.

Personen kan jeg fortælle er medlem af nye borgerlige.

Mig bekendt mener jeg i øvrigt heller ikke man må tage hårdt fat i nogen, når man har rollen som plejefamilie herunder deres plejebørn, eller for den sags skyld råbe af dem uanset situationen.

[TheChamp-FB-Comments]